Brugernavn og password


Alle vore primære kontaktpersoner vil hurtigst muligt modtage en mail med brugernavn og midlertidigt password.

Vi har kun overført de primære kontaktpersoner til den nye database - ønsker du at andre skal have adgang til hjemmesiden, skal du derfor kontakte sekretariatet for at få dem oprettet som brugere.

Man skal være bruger for at kunne tilmelde sig til arrangementer og handle i shoppen. Der vil desuden være visse sider/dokumenter som kun er åbne for brugere, der er logget ind.

 

Shop 

En af de store forandringer på hjemmesiden er vores shop, der i løbet af januar vil blive fyldt med produkter. Fremover vil det være gennem shoppen, at man bestiller livredderuniform, AquaPunkt-materialer og publikationer.

En bestilling via shoppen betales også fremadrettet med faktura - det er altså ikke nødvendigt med betalingskort.

 

Nyheder/interesser

Fremover vil vi bestræbe os på at informere vores medlemmer mere om de emner, som de hver især interesserer sig for.

Derfor kan alle brugere oplyse om deres personlige interessefelter under Profil (når du er logget ind) i menuen til venstre. Fremover vil vi med større regelmæssighed udsende nyhedsbreve om forskellige emner, og på denne måde vil du kun modtage nyhedsmails om de ting, som du interesserer dig for.

Vi vil samtidig opdatere hjemmesiden løbende med nyheder både om foreningens aktiviteter og arbejde, og om svømmebadsverdenen generelt. Vores hjemmeside vil altså i fremtiden opdatere dig på, hvilke historier, der handler om svømmebade i hele landet.

 

AquaPunkt-haller

Særligt for AquaPunkthaller er, at vi fra begyndelsen har oprettet alle Tovholdere som bruger af hjemmesiden. Dette er nøvendigt for at vi kan sende nyhedsmails omkring AquaPunkt til dem, samt at de kan bestille reservedele og markedsføringsmateriale gennem shoppen.

 

 

Dansk Svømmebadsteknisk Forening · Grimhøjvej 4A · 8220 Brabrand · kontakt@svommebad.dk · Tlf: 43 52 43 53
Popup loading content
LOADING...
LOADING...