Bekendtgørelsen: Godt springbræt for danske virksomheder



Bekendtgørelsen for svømmebade får ros med på vejen fra brancheforeningen Dansk Miljøteknologi:

»Danske svømmehaller har dermed fået en regulering, der på samme måde som den tyske, er restriktiv og giver danske virksomheder et godt springbræt til at komme med helt frem i verden, når det gælder afsætning af teknologi og komplette systemer.«

Foreningen fremsatte sidste efterår 10 miljøforslag til det nye Folketing og gør i det nye nummer af bladet Dansk Miljøteknologi status over de 10 punkter.

Punkt 8 handler om bedre badevand i svømmehaller, og der er ros for, at bekendtgørelsen nu gør det muligt for danske teknologivirksomehder at demonstrere deres løsninger i danske svømmebade.

Dansk Miljøteknologi fremhæver, at reglerne også betyder, at »danske badegæster flere og flere steder får det bedste indeklima og det sundeste vand, der kan opnås.«

Og foreningen skriver om perspektivet:

»Der er næsten over alt i verden store udfordringer, når det gælder vandkvalitet i svømmehaller. Derfor er der perspektiv i at være på forkant.

Skrevet af Administrator