3 nye navne i bestyrelsen og 3 nye suppleanter var resultatet på generalforsamlingen onsdag 14. marts på Hotel Legoland i Billund.
Og på bestyrelsesmødet umiddelbart efter fik DSF også ny formand (Lars Norring, Kildeskovshallen), ny næstformand (Torben M. Andersen, Menerga) og ny kasserer (Liselotte Jakobsen, Køge Svømmeland).
3 havde valgt at stoppe: Formand Carsten Larsen, FrederiksborgCentret, næstformand Kristian Christensen, Lalandia, og Henry K. Andersen, LML-Sport.
Selv om det kan lyde markant at skifte 3 ud på en gang, så erstattes de af suppleanterne, der er særdeles godt klædt på til opgaven, idet de det forløbne år har deltaget i bestyrelsesmøderne.
De nye i bestyrelsen er: Liselotte Jakobsen, Køge Svømmeland, Henrik Due, Sport og Eventpark Esbjerg, og Kenneth Laursen, Cabola.
Det betød så også, at der skulle vælges 3 nye suppleanter: Mette Bendstrup, DGI-byen, Kent Skovdal, Lalandia, og Mads Ramsing, BWT HOH.
Klaus Rask Petersen, Niras, blev genvalgt til bestyrelsen.
Dansk Svømmebadsteknisk Forening
Toldboden 3, 2. Sal D18
8800 Viborg
43 52 43 53
kontakt@svommebad.dk
- god drift, tilpasning og udvikling af danske svømmebade