Hold øje med dit barn og ikke din smartphone



I Tyskland er mere end 300 personer druknet i år, og den tyske livredderorganisation DLRG sætter direkte forbindelse mellem drukneulykkerne og forældrenes opmærksomhed på deres smartphones.

Så sent som i sidste uge mistede en 7-årig dreng livet ved en pool i den bayerske by Marktredwitz. Han er blot ét af 20 børn under 15 år, der druknede sidste år.

Opfordringen fra DLRG er klar, smartphonen skal væk. ”Forældre og bedsteforældre skal lægge smartphonen væk og holde øje med deres børn, når de er i vandet”, fortæller talsmand fra DLRG, Achim Wiese til The Guardian.

Også Peter Harzheim fra det tyske svømmeforbund stemmer i og fortæller, at de oplever, at forældre ikke er opmærksomme på deres børn, men i stedet kigger ned i telefonen.

Begge organisationer peger dog også på, at besparelser på svømmeundervisningen i skolerne er med til at både børn og voksne i dag ikke er særligt stærke svømmere.

Skrevet af Administrator