Sjove figurer i kampen mod rust



Rust i et svømmebad er vel nærmest en uafvigelig regel – men sådan behøver det ikke være.

Dét viser nogle sjove ideer fra Sæby Svømmebad i Frederikshavn Kommune: Her var der enighed om, at det ikke ser pænt ud med ruststriber løbende ned – og løsningen blev et samarbejde med den lokale kunster Beton Kim, som forsegler de udsatte steder med betonkunst:

- Vi har over 3 år taget et lille stykke ad gangen i bidder på 10-15-20.000 kroner, fortæller direktør Jeppe Møller Jacobsen.

Svømmebadets medarbejdere kommer med en idé, der skal passe ind i temaet, og betonkunstneren går ind i dialogen og kommer med et forslag.

I første omgang kom der en sørøver ud af det, i næste omgang en krybende slange – og det næste der venter er én eller anden form for afdækning under rutsjebanen:

- Det sjove er, at ud over at tale til fantasien, så er det blevet meget populært for børn at blive fotograferet sammen med sørøveren, fortæller Jeppe Møller Jacobsen.

Figurerne indgår som udsmykning i børnebassinet, hvor der i forvejen er fokus på eventyret med bl.a. et eventyrslot i bassinet.

Erling Madsen

Billedtekst/
De 3 billeder viser sørøveren og slangen, som begge er udført i beton. Næste sted, der skal have et stykke betonkunst, er støtten under rutsjebanen. (Foto: Erling Madsen/ajour)

Skrevet af Administrator