Organisation
Erhvervslivredderprøven er et frivilligt samarbejde mellem de fem organisationer, der kan se en fordel i at være fælles om at fremme sikkerheden i danske svømmeanlæg. De fem organisationer er en del af samarbejdet så længe det skaber værdi og giver mening for den enkelte organisation. Rent organisatorisk ledes Erhvervslivredderprøven af en Styregruppe bestående af repræsentanter fra de fem deltagende organisationer samt et uddannelsesudvalg, der varetager den faglige udvikling af både prøven og dommeruddannelsen.