Undersøgelse: Danskerne er vilde med at gå i svømmehallen


DSF-formand Lars Norring åbner årsmødet med en velkomsttale.

Danskerne er vilde med at gå i svømmehallen. Dén konklusion kan man drage efter åbningstalen på DSF’s årsmøde, som foregår onsdag-torsdag i MESSE C i Fredericia.

- Der er 34.5 millioner besøgende i vore svømmehaller hvert år, sagde DSF’s formand Lars Norring, da han åbnede mødet ved at løfte sløret for en undersøgelse, som foreningen er ved at gøre færdig.

344 svømmehaller, friluftsbade og badeland er blevet spurgt, og 166 svarede, hvoraf 148 svar var brugbare.

Det viser sig, at 67 % af gæsterne kommer i den offentlige åbningstid, 23 % via svømmeklubber og 10 % via skolesvømningen:

- Det er nogle meget spændende tendenser, vi ser her, bemærkede formanden og bebudede, at DSF vil dykke nærmere ned i den.

Årsmødet har rekorddeltagelse af 219 deltagere, som ud over årsmøde og generalforsamling også kan kigge forbi messen SportsFair.

Du kan læse om de mange spændende indlæg ved årsmødet i næste nummer af magasinet Svømmebadet.

 

Erling Madsen

Skrevet af Administrator