Hurup: 15 års jubilæum fejres med kagemand



Torsdag 1. marts er der kagemand og kaffe til svømmerne fra Ældre Sagen, mens morgensvømmerne får morgenmad og der er sodavand og is til børnene senere på dagen.


Stedet er Sydthy Svømmebad, som fejrer 15 års jubilæum – en investering dengang på knapt 27 millioner kroner plus moms.
»Mange borgere var dengang skeptiske om så stor en investering var fornuftig. ?Det var det! For siden har 1,2 millioner betalende brugere bevist, at investeringen har været til stor glæde for borgerne og egnen, der har nydt godt af den positive opmærksomhed svømmebadet har haft«, skriver Thylands Avis.


I artiklen roses bestyrerparret Ulla og Henning Holm for indsatsen over de 15 år; en indsats som for 5 år siden førte til, at der blev udvidet med et kurbad. Henning Holm er også kendt som næstformand i Dansk Svømmebadsteknisk Forening.

 

Skrevet af Administrator