De ses efterhånden overalt i det danske land. De står på markerne let tiltet, vendt mod syd, eller flugter med hustagene på både villaveje og industrikvarterer. De (ofte) sorte plader, fanger solens strå ler og omdanner dem til strøm. Solceller er en populær og effektiv form for grøn energiproduktion til både private hjem og virksomheder.
Og med en elpris der i år ramte det højeste niveau i årtier, er der rigtig god grund til at kigge mod løsninger, der kan mindske presset på budgettet. Det gælder også de mange svømmehaller, der i år er ramt hårdere af de tårnhøje priser på energi.
Da svømmehaller ofte er store bygninger med et tagareal der giver god mulighed for at opsætte mange solceller, og på den måde konvertere solens stråler til penge i budgettet giver det også god mening at kigge den vej. Det virker umiddelbart som den oplagte løsning for pressede kommunale anlæg, der kæmper om at få budgettet til at hænge sammen og stadig tilbyde den service, gæsterne er vant til.
Ingen solceller på eksisterende svømmehaller
Der er blot en enkelt udfordring — kommunerne må ikke sætte solceller på taget af gamle anlæg, i hvert fald ikke uden at oprette et selvstændigt selskab, som svømmehallen så kan købe energien af. Desværre betyder oprettelsen af et selvstændigt selskab samtidig krav om en bestyrelse, regnskab, revision og vedtægter, og det betyder i sidste ende, at et solcelleanlæg på taget af en eksisterende kommunal svømmehat ofte er mere krævende og dyrere, end hvad man som kommune kan få ud af det. Især når den svømmehal der lægger tag til, alligevel skal købe strømmen med afgifter og moms, og altså ikke til den pris, det produceres for.
Så hvorfor er reglerne sat sådan sammen?
Svaret til det spørgsmål skal findes i bekendtgørelsen af lov om elforsyning — og så selvfølgelig i statens interesse i skatter og afgifter.
Det er nemlig elforsyningsloven, der dikterer, at el- produktionen i en kommune skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Det begrænsede ansvar i selskabet er med til at sikre, at kommunen ikke risikerer skatteydernes penge på et el-eventyr, der ikke går som forventet. Samtidig sikrer det selvstændige selskab, at produktionen af el foregår under samme rammer som andre elforsyningsvirksomheder.
0g det fører til den anden del af grunden — staten tjener nemlig rigtig mange penge på strøm. Det er i hvert fald den begrundelse, der i 2018 førte til, at kravet om oprettelse af selvstændige selskab ikke blev fjernet for kommunerne da den daværende regering med Venstre i spidsen kort havde det oppe at vende.
Til et indlæg i Altinget udtalte den daværende energi- forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V), at hvis kravet blev fjernet for kommunerne, så ville staten miste op mod 2 8 milliarder kroner mellem 2018 og 2035.
Ingen regel uden undtagelse
Der er dog mulighed for dispensation — eller i hvert fald mulighed for at søge dispensation. Men også her er der strenge regler for, hvornår kommunerne kan søge om dispensation fra kravet om at oprette et selvstændigt selskab til at varetage den strøm der bliver produceret.
følge Energistyrelsens egen hjemmeside, kan kommunen søge om dispensation, hvis solcellerne bliver monteret på et nyt byggeri, eller hvis det sker i forbindelse med en gennemrenovering, der kan sidestilles med nybyggeri, så bliver solcelleanlægget nemlig en del af energiramme- beregningen. Den beregning ligger til grund for byggeriet og skal indgå i byggetilladelsen for renoveringen eller opførelsen.
Dispensationsansøgningen er dog også forbundet med en del sagsbehandling, som måske afholder nogle kommuner fra at søge.
Gladsaxe Svømmehal fik solceller på taget
Selvom vejen dertil kan være både lang og træls og fyldt med benspænd fra bekendtgørelser, så kan det faktisk godt betale sig med solceller på kommunale svømmeanlæg. I hvert fald hvis der skal bygges nye, eller de står overfor en stor renovering.
Netop en stor renovering var, hvad Gladsaxe Svømmehal stod overfor i 2018, og som del af renoveringen besluttede kommune at etablere et solcelleanlæg på taget. Her blev der etableret 380 kvadratmeter solcelter, der producerer ca. 55.000 kWh om året, hvilket svarer til omtrent 12% af hallens elforbrug.
- Det kostede 750.000 kroner at etablere solcelle- anlægget, og med en årlig værdi af strømproduktionen på op mod 100.000 kr. er solcellerne tjent hjem på cirka 7-8 år, fortæller Poul Mathiesen, der er fagleder hos Ejendomscentret i Gladsaxe Kommune.
Ifølge ham havde det dog været rart, hvis vejen til mere energi ikke var helt så besværlig.
- Vi er glade for at kunne bidrage til den grønne omstilling med dette solcelleanlæg på Gladsaxe Svømmehal, og samtidig har det vist sig at være en rigtig god investering af skatteborgernes penge. Vi kunne komme endnu længere i den grønne omstilling såfremt selskabskravet for solceller på andre af vores bygninger blev fjernet, afslutter han.