To dage med netværk, sparring og spændende oplæg
Årsmødet er vores klart største arrangement i Danske Svømmebade. De senere år har vi haft i omegnen af 200 tilmeldte fra forskellige svømmebade, virksomheder, samarbejdspartnere, kommuner, tilsynsmyndigheder og oplægsholdere.
Programmet byder vanligvis på varierede typer af oplæg om alt fra drift og teknik til udvikling og nyt om lovgivning, undersøgelser m.v.
Arrangementet varer over to dage med mulighed for overnatning på et hotel eller konferencecenter og er med fuld forplejning, hvor vi vanen tro runder dag ét af med en stor fællesmiddag, hvor man får rig mulighed for at lære de øvrige deltagere at kende.
Arrangementet er for alle, men som medlem af Danske Svømmebade får man dog rabat ved tilmelding.
Dato og program varierer fra år til år, og har du en god idé til et oplæg, er du mere end velkommen til at sende dit forslag til sekretariatet på kontakt@svommebad.dk.
Årsmødet 2027 finder sted på Hotel Nyborg Strand 14. - 15. april. Reserver datoen. Tilmelding åbner i efteråret 2026 og programmet udarbejdes løbende frem mod årsmødet.
Tidligere afholdte årsmøder
Som medlem af Danske Svømmebade har du mulighed for at tilgå og hente præsentationerne fra flere af oplæggene de senere år. Det gør du via dit login på medlemsportalen.
