Er faste vandprøver vejen frem? Og en informationsindsats over for kommuner og regioner. Dét er de to udspil, som netop er kommet fra en tværministeriel arbejdsgruppe, som har set på, hvad der kan gøres for at minimere risikoen for legionella.
Samtidig slår arbejdsgruppen fra Sundheds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fast, at der mangler konkret viden, men også at der er mange faktorer, som spiller ind.
Fakta er, at der blev indrapporteret flere tilfælde af legionella i 2018. Det kan skyldes en reel stigning, eller at muligheden for at diagnosticere er forbedret, eller der er mere opmærksomhed. Det anslås, at alle tre elementer spiller ind.
Spabade og brusere øger risiko
Arbejdsgruppen skriver i en indstilling, at »de danske udbrud af smitte er sket på hospitaler, via offentlige brusebade og brugsvand i ejendomme med samme vandforsyning på plejehjem.« Det nævnes, at smitten kommer fra forstøvet vand, som kan komme fra mange anlæg; eksempelvis spabade, men »brusebadning antages at være den hyppigste smittevej herhjemme. Person-til-person smitte forekommer ikke.« Især ældre og svækkede personer – dobbelt så mange mænd som kvinder – rammes.
Miljøstyrelsen så på området i 2004 og pegede på en håndfuld steder, der er særligt problematiske. For svømmebade er tre relevante: Dårligt vedligeholdte spabade, varmtvandssystemer – især brusere – med for lave temperaturer samt forblandingstanke.
Energibesparelser øger risiko
Legionella formerer sig typisk ved 20-45 grader og dør ved 50 grader. Stillestående vand i eksempelvis rørender eller lav vandgennemstrømning på grund af eksempelvis kalk eller rust øger risikoen.
De senere år har der været stor fokus på vand- og energibesparende tiltag. Arbejdsgruppen peger på, at vandbesparende foranstaltninger forlænger vandets opholdstid i systemet, og hvis der også er lav fremløbs- og driftstemperaturer under 55 grader, så forbedres bakteriernes vækstbetingelser.
Derfor anbefales bl.a., at vand i varmtvandsbeholdere holdes på 60 grader, returvand og temperaturen ved fjerneste tapsted bør ikke være under 50 grader og centrale blandingsanlæg under 50 grader bør undgås. Det nævnes også, at energibesparelsernes lavere vandforbrug har gjort, at mange rør- og vandsystemer er dimensioneret til et større forbrug og flow, hvorfor der skabes plads for aflejringer, døde ender m.v.
Øget information og vandprøver
Første indsats er information til kommuner og regioner om risikoen for legionella i vandinstallationer, hvilke lovkrav der er og hvordan risikoen nedbringes. Kommuner og regioner skal så redegøre for, om de har en politik for, hvordan gode råd når ud til de enkelte institutioner.
Anden indsats er, at Statens Byggeforskningsinstitut er blevet bedt om at starte projektet »Mulighed for og effekt af vandprøver til vurdering af legionellaforekomster«. Første del skal undersøge, om der er fornuft i at indføre krav om vandprøver – og i givet fald i hvilke typer bygninger og efter hvilke måleparametre. Hér skal bl.a. indhentes viden og data fra undersøgte smittesteder i udvalgte kommuner.
Viser første del at det kan være relevant med vandprøver, så testes målemetoderne af i bygninger i første halvdel af 2019.
At der nu er nogle mulige løsninger på vej betyder ikke, at man kan sidde passivt med begge hænder i den ene hånd: Arbejdsgruppen understreger, at »det efter byggeloven er bygningsejerens ansvar at sikre, at bygningen ikke er sundhedsfarligt at bo eller opholde sig i. Det gælder også, hvis der er vandinstallationer, der udgør en sundhedsfare for beboere og brugere af bygningen.«
Erling Madsen
