Svømmehaller er vigtige for befolkning og politikere


Ringkøbing Svømmeland – ét af de fire svømmebade, som indgår i undersøgelsen. (Foto: Lokale og Anlægsfonden).

- Svømmehallerne bliver brugt af rigtig mange danskere, og derfor er det også en idrætsfacilitet som er højt på danskernes ønskeliste, siger udviklingskonsulent Jakob Færch fra Lokale og Anlægsfonden.

Han føjer til, at det derfor også et emne der er placeret højt på de kommunale dagsordener. Lokale og Anlægsfonden har støttet en del om- og nybygninger og har nu opsummeret den indsamlede viden.

Det er derfor også et område, Fonden interesserer sig for. I et nyhedsbrev 3. oktober suppleret med videointerview fortælles om en ny undersøgelse, Fonden har lavet.

Svært at gøre alle tilfredse
Jakob Færch konstaterer, at der er en række udfordring både når det gælder byggeri og drift, fordi svømmebade er så specielle i forhold til andre idrætsfaciliteter.

Nogle brugere vil have oplevelser som klatrevægge og rutsjebaner, andre – svømmeklubberne – vil have baner og tilskuerfaciliteter. Svømning, vandaktiviteter, wellness og vandsport indgår på ønskelisten fra brugerne. Og undersøgelsen konkluderer, at det er svært at bygge en svømmehal, der kan det hele.

I undersøgelsen indgår Valby Vandkulturhus, Taastrup Svømmehal og to svømmehaller, Fonden har støttet: Vejen Idrætscenter og Ringkøbing Svømmeland.

Trods dilemmaet med at forene ønskerne, er størsteparten af brugerne bestemt ikke utilfredse: 55 %, 78 %, 88 % og 98 % udtrykker at de er tilfreds/meget tilfreds, mens utilfredsheden skyldes enkelte brugergrupper, der ikke får alle ønsker opfyldt. Eksempelvis nævnes, at morgensvømmerne i Taastrup ikke havde adgang til saunaen og undervandsrugbyspillerne i Ringkøbing var utilfredse med at bassinets mål ikke duer til konkurrence.

Manglende ekspertise og kompliceret teknik
Det nævnes også, at den kommunale ekspertise er beskeden, fordi der måske går 50 år mellem der bygges en svømmehal, ligesom der er få entreprenører, som har erfaring. Ydermere er der en lang række tekniske krav – ikke mindst til vandkvalitet – som er med til at gøre det komplekst rent teknisk.

Lokale og Anlægsfonden giver også gode råd til at bygge svømmeanlæg – og giver eksempler på, hvad der ikke har virket i de fire svømmehaller.

Læs Lokale og Anlægsfondens undersøgelse hér (https://www.loa-fonden.dk/media/8818/evalueringen-af-svoemmeanlaeg_niras_2018.pdf)

Du finder artikler om rapporten hér (https://www.loa-fonden.dk/aktuelt/)

Magasinet Svømmebadet følger op med en omtale af undersøgelsen i næste nummer.
Erling Madsen

Skrevet af Administrator