Retningslinjerne omkring mundbind præciseres



Gode nyheder til både personale og gæster i svømmebadene. Nu præciserer Kulturministeriet, at der ikke skal anvendes mundbind i forbindelse med ophold i svømmebassiner og ved badning. 

Retningslinjerne omkring mundbind præciseres

 

For at undgå misforståelser og forkerte tolkninger opdaterer Kulturministeriet løbende de gældende retningslinjerne for indendørs og udendørs idrætsfaciliteter.

Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade

Endnu en gang er retningslinjerne blevet præciseret, og denne gang omhandler det brugen af mundbind.

Fredag d. 4. december har Kulturministeriet endnu en gang præciseret retningslinjerne med en sproglig ændring vedr. brugen af mundbind i svømmebadet.

Nu lyder formuleringen, at det ikke anbefales, at personale, kunder, brugere, deltagere, elever, undervisere anvender mundbind eller visir i forskellige bassiner, spa mv., da det kan udgøre en sundhedsmæssig risiko i forbindelse med ophold i svømmebassiner og ved badning.

I forbindelse med badning i forskellige bassiner, betragtes man som udøver, og her er der ikke krav om at bruge mundbind eller visir, når man udøver en idrætsaktivitet.

Det skal understreges at anbefalingerne om ikke at anvende mundbind kun gælder for personale og gæster, der befinder sig i vandet. Personalet skal dermed stadig bruge mundbind, når de opholder sig ved bassinkanterne.  

Find de opdaterede retningslinjer for hhv. indendørs- og udendørs idræts- og foreningsliv samt idræts- og foreningsfaciliteter på Danske Svømmebades hjemmeside. Du finder dem her.

Retningslinjerne omkring mundbind præciseres
Skrevet af Maj-Britt Marschall