Britisk virolog efter studie: Svømmehalsvand mindsker SarsCov2 smitteevne med faktor 1000



Af Thomas Lund, Swimnews.dk 

Britiske virologer har undersøgt svømmehalsvands effekt på Covid19 eller rettere SarsCov2. 

Konklusionen er ganske klar. Svømmehalsvand fjerner covid19s evne til at smitte. Det er første gang at der direkte anvendes svømmehalsvand med forskellige kombinationer af klor og PH værdier i et kontrolleret studie. 

I undersøgelsen finder man at der ved en PH værdi på 7-7.2 (normalværdi i et svømmebassin) og 1.5 mg fri klor, der vil virus smitteevne efter ophold i vandet i 30 sekunder forringes med faktor 1000. Faktor 1000 betyder i praksis at virus ikke kan smitte efter de 30 sekunder. 

1.5 mg fri klor er højere end det man i Danmark forstår ved lavklorering i svømmebade, men nærmere end det tidligere studie der foreslog at man ved 2.0 mg kunne slå virus ihjel. Ved lavklorering i Danmark skal den frie klor ligge mellem 0.4 og 0.8. Mon dog ikke at svømmebadene kan køre med 1.5 mg i stedet for i en periode. Det er ikke den frie klor der skaber et dårligt klima i svømmehaller. 

Retfærdigvis skal det siges at bekymringen omkring svømmehaller har været smitte i omklædningsrum og på overflader og at man formodentlig nok har været bevidst at klorvand kunne have en nedsættende effekt på smittespredning. I forhold til dette er der lavet en spændende undersøgelse af smitte i de dansk svømmehaller i 2020. 

I 2020 indgik Dansk Svømmeunion et samarbejde med forskere fra Biomedicinsk Institut og Sektion for Idræt ved Aarhus Universitet om en undersøgelse, der havde til hensigt at kortlægge forekomsten af COVID-19 i forbindelse med svømmeaktiviteter i danske svømmehaller.

Du kan læse de overordnede konklusioner af rapporten her. Undersøgelsen viste blandt andet at for hver 76923 personer der deltog i en svømmetime med en holdstørrelse på 15 i efteråret 2020 der blev 1 yderligere person smittet med Sars-Cov2. 

Vi skal ikke kunne sige hvilken faktor smitten reduceres via de andre restriktioner der er sat i værk imod covid19, men mon dog at den reduceres med faktor 1000. 

Skrevet af Maj-Britt Marschall