Offentlige badegæster må igen komme i svømmebadet



Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade

Må svømmebadene åbne?

Her til morgen mødte vi ind til nyheden om, at Folketingets partier natten til tirsdag har forhandlet om en yderligere genåbningsaftale. Med undtagelse af Nye Borgerligere er partierne nået frem til en aftale, der blandt andet betyder, at indendørs idræt og fitnesscentre må åbne for personer over 18 år mod fremvisning af coronapas.

Betyder det så, at også svømmehallerne må åbne dørene for offentlige gæster fra på torsdag den 6. maj, eller er det kun muligt for børn/unge under 18 og personer over 70? Svømmebadene er ikke nævnt i den politiske aftale, så der har hersket en del usikkerhed om, hvorvidt de var en del af genåbningsplanerne. 

Det spørgsmål har vi ihærdigt forsøgt at få svar på, siden vi i morges vågnede op til nyheden om genåbningsplanerne.

Her til eftermiddag har vi endelig fået bekræftet fra Kulturministeriet, at svømmebadene er en del af genåbningsplanerne, og de må derfor åbne for offentlige gæster fra d. 6. maj. 

Der vil dog været krav om coronapas.

Mere information følger...

Skrevet af Maj-Britt Marschall