Af IAKS’ ekspertpanel om svømmebade (oprindeligt udgivet på engelsk i sb magazine 3/2023 - oversat til dansk af Casper Holm)
Offentlige svømmeanlæg er en af de vigtigste kommunale velfærdsinstitutioner.
Det er tilfældet, fordi de tilbyder billige og tilgængelige muligheder for at opnå vigtige færdigheder, alt imens man samtidig kan socialisere sig med andre mennesker og holde sig aktive.
På samme tid er de utrolig vanskelige at bygge og drifte.
Hvis man som kommune beslutter sig for at bygge et nyt svømmeanlæg, står rigtig mange kommunale embedsmænd og beslutningstagere i en ny situation, de aldrig har prøvet før.
Skal disse komplicerede byggerier og renoveringer lykkes, er det dog afgørende, at man tidligt i processen inddrager folk med relevant erfaring og den rette ekspertise.
Sådan tilgår du projekter og definerer ansvarsområderne
Design af svømmefaciliteter skal altid baseres ud fra en klar forståelse af både bruger- og driftsbehov samt relevante trends og tendenser.
Derudover er det helt afgørende, at man som bygherre eller projektudvikler tager ved lære af tidligere byggeprojekter i andre kommuner og lande.
Dårlig planlagte eller dårligt designede svømmefaciliteter skaber en lang række barrierer for, at folk aktivt benytter sig af dem. Samtidig kan det skabe store driftsomkostninger, som kan true bæredygtigheden i byggeriet.
Derfor er det essentielt, at man foretager oplyste beslutninger i en logisk rækkefølge. IAKS’ ekspertgruppe anbefaler i den forbindelse en metodiske fremgangmetode, hvor alle nødvendige faser gennemføres succesfuldt. Terminologien og den præcise projektmetode kan variere fra land til land, men principperne er ens.
Fase 1: Forretningsmodel/projektmodel
Det første step er at finde frem til de ultimative projektmål og definere dem så klart som muligt.
Disse mål skal udvikles i en åben og inddragende proces, som overvejer og forholder sig til hele faciliteten eller kommunens behov – herunder idrætsforeninger, offentligheden og institutioner som skoler og plejehjem.
Målene uddybes i en grundig projektrapport, hvor der tages højde for gennemførligheden samt regionale planlægningsmæssige konsekvenser og hensyn. Rapporten skal udvikle behovsorienteret løsninger, som også giver mening i forhold til at lægge en ansvarlig økonomisk ramme.
Hvis man overvejer at bygge en ny facilitet for at udskifte en ældre, anbefaler ekspertgruppen, at der laves en omkostningssammenligning mellem renovering og nybyggeri. Det samme gælder andre faktorer som miljømæssig indvirkning, energioptimering, funktionalitet, markedsappel og langtidssigtede gevinster for lokalsamfundet.
Fase 2: Igangsættende fase
Når man har udviklet en klardefineret forretnings-/projektmodel, skal der kigges på finansieringen. Dette involverer ofte en kompleks politisk godkendelsesproces, der kan tage rigtig lang tid.
I denne fase er det desuden vigtigt, at man samler et stort team af specialister omkring projektet. Hvorvidt projektet bliver en succes, kommer til at afhænge af en masse skiftende faktorer.
Derfor skal man involvere sig tidligt med rådgivere på området, som kan vejlede og guide projektet i den rigtige retning. Sidst men ikke mindst skal man sørge for, at man har den rette byggegrund til rådighed.
Fase 3: Designfasen
Her handler det om at oversætte ønsker til konkrete designs. Et hold af arkitekter og ingeniører udvikler på den baggrund et design, som forsøger at imødekomme de konkrete ønsker. Derudover skal det også forholde sig til følgende nøgleord:
- Funktionalitet for både brugere og driftsfolk
- God arkitektur = inspirerende og attraktive faciliteter med respekt for funktionaliteten
- Social- og miljømæssige bæredygtighed
- Balancering af forskellige behov og livscyklusomkostninger.
- Fleksibilitet og evnen til at tilpasse sig forhindrer, at man skal bygge en ny facilitet efter kort tid.
Fase 4: Byggefasen
Det varierer meget fra land til land, hvordan man metodisk tilgår forskellige byggeopgaver, og der findes formentlig ikke én rigtig måde eller metode til opgaven.
Når det er sagt, er det vigtigt, at metoden understøtter projektet på en måde der er foreneligt med de etablerede mål. Det gælder uanset, hvilken metode man benytter sig af.
Fase 5: Driftsfasen
Når den nye svømmefacilitet er bygget, står den klar til at tjene lokalbefolkningen i mange år fremadrettet.
Hvis det skal lykkes, er det vigtigt at sikre høj service- og driftskvalitet gennem professionel og måldreven ledelse. Derudover er det vigtigt at afsætte et ordentligt budget til at vedligeholde og opgradere faciliteten gennem dets levetid.
Et andet vigtigt parameter i forhold til at lykkes med sit projekt er at etablere klare roller og ansvarsområder for de involverede. Et godt udgangspunkt kunne være:
- Opstille klare projektmål (bygherre, politikere, embedsmænd og offentligheden)
- Projektopsummering (rådgivere)
- Design (et hold af specialister såsom arkitekter, ingeniører osv.)
- Tidsplan for projektet samt økonomi (arkitekter og projektledere i samspil)
- Byggeri (leverandører, entreprenører osv.)
Hvorfor bygger man et svømmeanlæg?
At etablere tydelige mål har en lang række fordele. De giver nemlig en klar referenceramme, når der skal træffes beslutninger undervejs i processen.
Det er således vigtigt at opsætte mål, før man beslutter, hvad der skal bygges, og hvordan de forskellige rum skal bruges. Mange projekter har fejlet, når målene ikke er blevet fulgt igennem processen.
Tydelige mål vil svare på følgende spørgsmål:
- Hvorfor bygger vi svømmefaciliteten?
- Hvad skal den opnå?
- Hvordan måler vi, om det er en succes?
Derudover er det vigtigt at forholde sig til lokale behov og ønsker, som projektet ikke nødvendigvis har noget med at gøre. Det er tilfældet, fordi man på den måde undgår misforståelser og holder projektet fokuseret på de allerede fastlagte mål.
En dyb forståelse af de lokale behov er altså en afgørende forudsætning for at opstille nogle klare mål. Det kræver oftest en brugerorienteret og inddragende proces, hvor man balancerer mellem input fra både offentlige brugere og organiserede brugergrupper.
Når sådanne processer gennemføres, er den offentlige gæst ikke altid repræsenteret godt nok. Det samme gælder folk, som ikke nødvendigvis besøger svømmeanlægget. Det er dog to vigtige målgrupper.
Derfor foreslår ekspertgruppen at fortsætte den inddragende brugerproces gennem alle faser af byggeriet eller renoveringen.
Som minimum skal man i hvert fald forholde sig til følgende:
- Sociale mål: fokus på folkesundhed, øget bevægelsesglæde og social sammenhængskraft
- Miljømæssige mål: mindske CO2-aftrykket, optimere drift osv.
- Økonomiske mål: diverse former for tilskud, livscyklusomkostninger, dækning af driftsomkostninger
Det er vigtigt at diskutere og sætte klare mål samt udvikle måder at evaluere processen på. Disse mål kan nogle gange modsige sig selv. Det kan f.eks. være vanskeligt at sidestille sin omkostningsdækning med sociale og sundhedsmæssige fordele. Derfor har man brug for de rette kriterier og måder at løse situationerne på. Når målene er fastlagt, kan der udvikles bedre beslutninger om, hvad der præcis skal bygges.
Følgende faktorer kan have betydning for den endelige beslutning:
- Svømmefaciliteter skal udvikles og bygges, så de passer til deres formål
- I mindre faciliteter skal bassinet kunne bruges til mange forskellige formål, uden det giver konflikter
- En god svømmefacilitet skal forholde sig til universelle og inklusive designstrategier
- Der er gode synergimuligheder ved at kombinere svømmebade med andre offentlige velfærdsinstitutioner
- Der findes masser af gode eksempler, man kan tage ved lære af. Afsæt tid til at besøge dem
Hvad skal man bygge?
Variationen af bassintyper bliver større og større. Større end mange måske aner.
Den valgte bassintype skal vigtigst af alt afspejle målgrupperne og de aktiviteter, der er mest kritisk for brugerne og lokalsamfundet. Når disse beslutninger træffes, skal man have for øje, at vandaktiviteter ofte kræver forskellige temperaturer, dybde, form og udstyr.
Miljømæssig bæredygtighed
Svømmeanlæg er en af de absolut dyreste kommunale faciliteter at drifte. Derfor er det afgørende, at man tidligt i byggeprocessen forholder sig til de bæredygtighedsmæssige aspekter af byggeriet.
Der findes en lang række faktorer, man med fordel kunne kigge nærmere på. Nogle af dem kunne være:
- Opsætte klare bæredygtighedsmål
- Fokus på reduktion af CO2-udledning
- Generelt fokus på energioptimering
- God bygningsforvaltning og løbende kontrolmålinger er afgørende for at monitorere energi- og komfortniveauet
- Monitorering af energiforbrug i realtid er nødvendig for at identificere potentielle besparelser
- Fokus på klimaskærm og bygningsplacering er afgørende for at kunne energioptimere
- Synergieffekter ved at placere svømmefaciliteter med andre faciliteter, der kræver afkøling såsom hockeybaner og datacentre
- Fokus på idriftsættelse og medarbejderudvikling er vigtigt i forhold til at opnå kontinuerlige energibesparelser og god drift
- Sund luft og vand er afgørende for både brugere og miljøet
- Det får bæredygtighedsmæssige konsekvenser, hvis man bygger et større anlæg, end der er behov for
- Det kan være farligt at prioritere besparelser tidligt i projektet uden af kende konsekvenserne af disse valg
- Fokus på multifunktionalitet, skiftede behov og fremtidig genbrug af bygningen
- Indtænk synergieffekter med andre offentlige velfærdsinstitutioner
- Utilstrækkelig adskillelse mellem forskellige klimazoner kan reducere komforten for brugerne og øge det samlede energiforbrug
- Fokus på løbende renoveringer og tilpasninger af faciliteten
Konklusion
Vi har i denne artikel forsøgt at beskrive nogle af de vigtigste ting, når det gælder svømmebadsbyggerier og renoveringer af ældre anlæg.
Det er umuligt at forholde sig til alle de tusindvis af beslutninger og spørgsmål, der kan opstå i løbet af en byggeproces. Derfor har vi lavet nogle – i vores øjne – vigtige nedslag, som forhåbentlig kan bruges som et slags startskud på jeres eget lokale projekt.
På vegne af IAKS Pool Expert Circle
Bjørn Aas, Derek Anderson, Yvette Audet, Padraig Byrne, Darryl Condon, Tom Devin, Jakob Færch, Paul Gerrits, Warren Green, Ole Grønborg, Michael Hall, Gar Holohan, Haymo Huber, Jürgen Kannewischer, Stefan Kannewischer (formand), Christian Kuhn, Josef Lassnig, Thomas Meier, Jens Øyås-Møller, Ruth Pujol, Marc Riemann, Stefan Studer, Ernst-Ulrich Tillmanns, Taio Waldhaus, Boris Zelinski
Skrevet af Casper Holm
