Menu
Denne artikel er bragt første gang i Svømmebadet #83 i februar 2026.
En lang række kommuner, svømmehaller og små foreninger oplever problemer med skæve bade som f.eks. koldtvandskar. Årsagen skal findes i svømmebadsbekendtgørelsen og de krav, som kommuner – helt efter reglerne – er forpligtede til at håndhæve.
En række danske medier har i det seneste halve år skrevet artikler om lokale foreninger og små erhvervsdrivende, som langer ud efter kommunale tilsynsførende på svømmebadsområdet.
Udfordringen skal ses i lyset af, at koldtvandskar og isbade er blevet en fast del af danskernes wellnesskultur - særligt i forbindelse med saunagus.
Det kolde gys er således blevet et efterspurgt sundheds- og velværeelement blandt gæster i svømmehaller og kunder hos små foreninger og erhvervsdrivende.
Men på trods af efterspørgslen må mange udbydere i praksis afvise gæsterne. Det er tilfældet, fordi svømmebadsbekendtgørelsen stiller krav om recirkulation, filtrering, desinfektion, automatisk styring af pH og klor samt løbende vandkvalitetskontrol.
Kravene er håndterbare for et fuldt udbygget svømmebad, men for mindre anlæg som koldtvandskar, vildmarksbade eller simple dyppekar uden automatisk vandbehandling er reglerne vanskelige at opfylde.
Miljøstyrelsen peger selv på, at “små svømmebadsanlæg med kommercielt formål [...] ofte har vanskeligt ved at leve op til bekendtgørelsens bestemmelser,” særligt hvad angår omsætningstid og automatisk desinfektion.
Det efterlader især små udbydere i en situation, hvor de enten skal investere i dyr teknologi, der slet ikke matcher deres behov, eller helt afstå fra at tilbyde koldtvandskar.
Kommunerne sidder med godkendelsesansvaret
Det er i sidste ende kommunerne, der er myndighed på området, og det er derfor deres opgave at godkende alle anlæg.
Det betyder i praksis, at selv en lille saunaaktør, der kun ønsker et simpelt koldtvandskar, skal igennem en proces, hvor anlægget vurderes efter samme regelsæt som et stort svømmebassin.
Den proces har i flere kommuner resulteret i afslag eller krav til tekniske installationer, som står i misforhold til det konkrete brug. TV2 Østjylland har tidligere beskrevet eksempler, hvor saunagusarrangører i Aarhus må afvise det kolde gys, fordi kommunen håndhæver reglerne stramt for at sikre borgernes sundhed.
DR har ligeledes beskrevet situationer, hvor deltagere efter saunagus sidder i kø – skuffede – fordi et isbad ikke kan godkendes efter de nuværende regler.
Miljøstyrelsen kigger på reglerne
Selv større svømmehaller, der har vandbehandlingssystemer, oplever udfordringer.
Et typisk koldtvandskar installeres ofte som et selvstændigt element uden fuld recirkulation og automatisk styring. Mange anlæg ønsker at placere karret tæt på saunaområdet, hvilket betyder, at det ikke nødvendigvis er integreret i den eksisterende vandfiltreringsinfrastruktur.
Men hvis karet er uden automatisk overvågning af vandkvalitet, falder det udenfor muligheden for godkendelse.
Miljøstyrelsen har anerkendt problemerne og har igangsat en revision af svømmebadsbekendtgørelsen. Formålet er blandt andet at skabe større gennemsigtighed og mere proportionelle krav til små anlæg.
Revisionsarbejdet sigter mod at sikre sundheden uden at stille unødigt tunge tekniske krav til små kar og sæsonbaserede aktiviteter. Det kan blandt andet betyde:
Indtil revisionen er færdig, kan Miljøministeren i særlige tilfælde give dispensation, og det er også sket. Men hver udbyder skal stadig igennem en individuel proces, og kommunerne skal fortsat sikre, at alle andre vilkår overholdes.
Det er foreløbigt planen, at revisionsarbejdet skal færdiggøres i første halvdel af 2026.
Skrevet af Casper Holm