Kulturministeriet udsender opdaterede retningslinjer for idræts- og fritidsfaciliteter



Indholdet er det samme, men formuleringerne er mere præcise. 

Kulturministeriet udsender opdaterede retningslinjer for kultur- og idrætsområdet.

For at undgå misforståelser og lokale tolkninger har Kulturministeriet opdaterede de gældende retningslinjer for kultur- og idrætsområdet. Retningslinjerne er de samme som før, men nu omformuleret, så de er mere letlæselige og forståelige.   


For afviklingen af indendørs- og udendørsidræt er der fortsat et afstandskrav på en meter, mens der skal være to meters afstand ved fysisk aktivitet.

Retningslinjerne er vejledende i forhold til en ansvarlig afvikling, hvilket ikke ændrer på forpligtelserne fra gældende lovgivning.

I praksis betyder det, at der maksimalt må tillades adgang for én bruger eller idrætsudøver pr. 4 m2 gulvareal, hvor der er offentlig adgang.

Forsamlingsforbuddet gælder altså ikke for idræts- eller fritidsaktiviteter, hvor man i stedet beregner deltagerantallet ud fra et arealkrav.

Find de opdaterede retningslinjer her 

Skrevet af Maj-Britt Marschall