Kunstig intelligens hjælpere livreddere i nordtysk svømmehal

Denne artikel er bragt første gang i Svømmebadet #83, der udkom i marts 2026.

Campusbad Flensborg har installeret et nyt AI-baseret overvågningssystem, der skal hjælpe med at forhindre drukneulykker i svømmehallen.

Kunstig intelligens er kommet stormende og har gjort sit indtog på rigtig mange arbejdspladser. Det er også tilfældet i Campusbad i Flensborg, der for nylig har investeret i et nyt overvågningssystem, som potentielt kan være med til at redde liv.

Svømmehallen har installeret 22 kameraer, der registrerer data fra vandets overflade fra forskellige vinkler. Systemet styres af kunstig intelligens og overvåger konstant, hvad der sker i vandet – svømmer nogen pludselig usædvanligt langsomt? Bliver et barn under vandet for længe? Eller opstår der en uoverskuelig situation, fordi mange mennesker står tæt sammen?

Alle disse ting registreres i realtid og fungerer på den måde som et supplement til svømmehallens livreddere, forklarer direktør Hermann Ossowski til Norddeutscher Rundfunk (NDR).

“Tanken er, at det skal fungere som et ekstra sikkerhedslag, en dobbelt bund, for vores vandtilsyn. Systemet hjælper os med at opdage kritiske situationer tidligere,” siger direktøren.

Direkte kontakt til livredderne

Systemet er udviklet af firmaet Lynxight og har været i drift i Campusbad i Flensborg siden april 2025. Når Lynxight-systemet registrerer fare, sender det en besked til livredderens smartwatch med en specifik farvekode, som indikerer, hvor alvorlig hændelsen er:

• Rød: Akut fare – fx en person ligger stille under vandet.
• Gul: Mulig nødsituation – fx instinktiv druknereaktion (vertikal kropsstilling, hovedet gentagne gange under vand).
• Blå: Uoverskuelig situation – mange mennesker tæt sammen.

Systemet sender også et billede og præcis placering i bassinet, så livredderen hurtigt kan vurdere situationen.

Før KI’en melder en nødsituation, analyserer den flere faktorer samtidig. Den vurderer svømmernes adfærd i realtid og opdager tegn på druknefare eller risikabel svømning.

Systemet lærer løbende og reducerer dermed falske alarmer. Ifølge Hermann Ossowski udløser systemet i gennemsnit 1–4 alarmer om dagen – falske alarmer forekommer stadig, men de bliver heldigvis færre i takt med, at personalet træner og udvikler det.

Kunstig intelligens som supplement

For at sikre, at systemet fungerer i nødsituationer, skal det testes regelmæssigt. De ansatte i Campusbad i Flensborg bruger derfor meget tid på at “oplære” og “træne” systemet. Det bliver bl.a. gjort med en øvelsesdykker, forklarer driftsleder Torben Kablau.

“Systemet reagerer ikke på skuespil, men på bevægelsesmønstre. Hvis nogen bare spiller ‘film?drukning’, men stadig bevæger sig normalt eller hurtigt dukker op igen, ser systemet det ikke som en nødsituation,” forklarer han til NDR.

Teamet bruger derfor enten trænede personer eller dukker, der synker til bunds og simulerer en nødsituation. Når systemet registrerer personen eller dukken, udløser det en alarm.

Torben Kablau er ligesom Hermann Ossowski meget glad for det nye system. Når det er sagt, er driftslederen dog klar i spyttet om, at det skal ses som et supplement eller et ekstra værktøj i livreddernes værktøjskasse. Det kan aldrig erstatte den menneskelige tilstedeværelse, forklarer han.

Lynxight-systemet er det første af sin slags i en svømmehal i hele Slesvig-Holsten. Flere svømmehaller er imidlertid på vej med lignende tiltag. I en rundspørge foretaget af NDR har fire andre svømmehaller tilkendegivet, at de forventer at installere AI-baserede overvågningssystemer i de kommende år.