Livredderne er ikke 'blot' pedeller

Livreddere, der er ansat i danske svømmebade med offentlig adgang er veluddannede og sætter en ære i at tilbyde gæsterne en god og sikker badeoplevelse.

Sikkerhed er førsteprioritet for de fleste medlemmer i Danske Svømmebade, og Danske Svømmebade har derfor indsendt følgende debatindlæg som modsvar på Trine Gudnitz Allpass' indlæg i Idrætsmonitor den 9. juli 2025, hvor hun giver udtryk for en opfattelse af at livreddere i danske svømmebade mangler træning og kompetencer inden for livredning.

I et debatindlæg den 9. juli udtrykker Trine Gudnitz Allpass bekymring for livreddere i danske svømmehaller og stiller spørgsmålstegn ved deres faglighed og træning.

Som næstformand i Danske Svømmebade – der er interesseorganisation for svømmehaller i hele landet – og foreningens repræsentant i Erhvervslivredderprøven[1], vil jeg gerne nuancere billedet og tilbagevise den generelle påstand om, at livreddere i svømmehaller er ufaglærte og uforberedte.

I virkeligheden er det stik modsatte tilfældet.

Sikkerhed er førsteprioritet

Danske svømmehaller tager livredning og sikkerhed dybt alvorligt. Livreddere gennemgår en anerkendt livredderprøve (typisk Erhvervslivredderprøven eller Bassinlivredderprøven), og langt de fleste svømmehaller har faste procedurer for løbende træning, opkvalificering og scenariebaserede øvelser.

Fastansatte livredder har overenskomstmæssig ret til at træne og vedligeholde deres færdigheder i arbejdstiden og der stilles høje krav til både fysisk formåen, førstehjælp og kommunikation.

Det er korrekt, at livreddere i svømmehaller også varetager andre opgaver som rengøring og drift. Men det betyder ikke, at deres livreddende kompetencer nedprioriteres. Tværtimod er det netop deres brede rolle, der gør dem til vigtige og alsidige medarbejdere i mødet med gæsterne i de mange svømmehaller med offentlig adgang.

Det er ikke hensigtsmæssigt at en medarbejder har ’bassinvagt’ i hele sin arbejdstid, da man bevisligt mister koncentration og fokus efter et vist tidsrum i det varme og fugtige miljø. I de fleste svømmehaller arbejder personalet derfor i rotationer mellem rengøringsopgaver, andre serviceopgaver og overvågning af bassinerne.

Vi har desværre ikke haft mulighed for at få indsigt i den undersøgelse, som Trine Gudnitz Allpass henviser til, men er ærgerlige over, at der generaliseres på baggrund af samtaler med 28 livreddere (både Kystlivreddere og livreddere i svømmehaller) i en branche, hvor der arbejder knap 7.000 personer[2] i de danske svømmehaller med offentlig adgang.

Et fag i udvikling – ikke i forfald

Vi anerkender, at der kan være forskelle i arbejdsvilkår og motivation mellem livreddere på kysten og i svømmehaller. Men det er vigtigt at understrege, at svømmehallerne arbejder målrettet med at styrke livredderfaget – både fagligt og organisatorisk.

Mange steder tilbydes livreddere mulighed for at udvikle sig som livredderdommer, teknisk ansvarlige eller instruktører i aktiviteter. Som alle andre arbejdspladser, har også svømmehaller fokus på at skabe stærke faglige fællesskaber og sikre god ledelse.

Vi deler ønsket om at tiltrække og fastholde dygtige livreddere – også kvinder – og vi er enige i, at der skal være gode faciliteter og en inkluderende kultur.

Det er en vigtig dagsorden, som vi i Danske Svømmebade allerede arbejder aktivt med.

Lad os samarbejde

Debatten om livredderes rolle og faglighed er vigtig. Men den skal føres med respekt for de mange livreddere, der hver dag gør en forskel i svømmehaller over hele landet. At reducere deres indsats til "pedelarbejde" er ikke blot misvisende – det er demotiverende for en faggruppe, der fortjener anerkendelse og opbakning.

Lad os derfor styrke vores allerede gode samarbejdet om Erhvervslivredderprøven og udvikle dialogen om hvordan vi sammen kan styrke livredderfaget – både på kysten og i svømmehallen.

For vi har samme mål: At sikre trygge og sikre rammer for alle badegæster i Danmark.

[1] Erhvervslivredderprøven er en anerkendt Livredderprøve, der udvikles og udbydes i et samarbejde mellem Danske Svømmebade, Rådet for Større Bade og Vandsikkerhed, SvømDanmark, FOA og HI.

[2] Danske Svømmebade modtog i 2010 data fra i alt 89 svømmehaller, hvor gennemsnitligt antal ansatte i en svømmehal er 17.4 personer fordelt på fuldtidsansatte og timeansatte. Med lige omkring 400 offentlige svømmehaller i Danmark skønnes det på den baggrund, at der er omtrentligt 6.950 ansatte i danske svømmehaller med offentlig adgang, hvor langt de fleste har livredderfunktion som en del af deres arbejdsopgaver.