Af Maj-Britt Marschall, Danske Svømmebade
Scenarietræning er en essentiel del af livredningen, og i Aarhus Kommune har man siden 2019 arbejdet på at får skabt et træningskoncept, der klæder livreddere i de tilknyttede svømmehaller på til at håndtere en række forskellige scenarier.
- Tilbage i 2019 havde vi en snak om, hvad det her træningskoncept skulle kunne, og så har vi prøvet nogle forskellige ting af, og gennem de erfaringer fundet frem til vores nuværende koncept. Det er selvfølgelig stadig under udvikling, men vi har fået skabt nogle grundlæggende principper, som fungerer rigtig godt, uanset hvilket af vores 4 tilknyttede anlæg der holder træningsaften, fortæller Bo Brøchner, der er teknisk servicemedarbejder, erhvervslivredderdommer og ansvarlig for træningskonceptet i Aarhus Kommune.
Ulykker sker ikke kun i vand
Træningskonceptet er udviklet med afsæt i de fire svømmeanlæg, der er tilknyttet Sport og Fritid i Aarhus Kommune. På tværs af de fire anlæg er der tre daglige ledere, der hver har ansvaret for deres eget personale. Derfor var det også vigtigt for Bo Brøchner og hans leder Stine Seneca, at konceptet blev udviklet som et plug’n’play koncept, som er let at overføre til alle anlæggene.
- En af de ting, der er vigtigt for træningskonceptet, er kendskabet til anlægget, vi træner i. Derfor er medinstruktørerne også altid ansat i det givne anlæg. Ligesom de scenarier vi træner, er scenarier der er inspireret af dagligdagen i svømmehallen. Det kan være alt fra konfrontationer eller diskussioner med gæster til faldulykker og overophedning, forklarer Bo.
Netop diversiteten af de ulykker, der trænes, er en af hovedpunkterne i konceptet, hvor der bliver arbejdet ud fra, at ulykker ikke kun sker i vand. Derfor har træningerne heller ikke udelukkende fokus på livredning og drukneulykker, da det skal klæde livredderne på til scenarier, de kan komme ud for i anlægget.
Små scenarier og kommunikationsøvelser
Hver træningsgang er bygget op om samme model, hvor der både bliver trænet små scenarier og full scale scenarier. Ved et lille scenarie bliver der trænet en isoleret ting i små grupper på ofte 4 livreddere, fordelt på forskellige stationer.
En livredder kommer så ind lokalet og skal være den tilskadekomne og får instrukser i, hvilken ulykke de er kommet ud for. Herefter skal en eller to andre livreddere komme ind i lokalet, uden at de ved, hvad der venter dem derinde, og reagere på ulykke, som man ville gøre med tanke på førstehjælp.
Når scenariet er kørt igennem, bliver det evalueret. Her starter man med at høre de to livreddere – hvad ser de? Hvad oplever de derinde? Og hvorfor vælger de at agere, som de gør? Når de har fået mulighed for at fortælle om deres oplevelse, får de andre livreddere der har været med til øvelsen, uanset om de er observatører eller tilskadekomne, også mulighed for at fortælle hvad de så, og hvad de oplevede.
- Vi får en viden om, hvad livredderne er opmærksomme på, og hvad de oplever. Vi får også viden om, hvis der er andre gæster til stede (observatørerne), hvad er deres oplevelse? Samtidig tager det noget af presset på sådan en øvelse af, så de ikke bliver ligesom en eksamen, men mere ligesom en sparring, der skal give et større indblik i hele situationen, fortæller Bo Brøchner.
Grupperne roterer rundt mellem forskellige stationer der enten er små scenarier eller en form for teoriundervisning i en times tid, hvorefter der bliver lavet en kommunikationsøvelse.
- Kommunikationsøvelserne er både en gennemgang af hvad de forskellige alarmeringsråb betyder, men også en øvelse i, hvordan man taler i sin walkie. Og det gør vi tit gennem nogle opgaver med et konkurrenceelement for at få adrenalinen op, samtidig med at man skal kommunikere klart og tydeligt, siger Bo og fortsætter:
Det kan for eksempel være, man skal bygge lego på tid, hvor den ene sidder med et legosæt og den anden sidder med instruktionerne, og så skal de over walkien samarbejde om at bygge det her sæt.
Full scale scenarier
Det sidste, der trænes på træningsaftenen, er fullscale scenarier, hvor deltagerne skal forsøge at huske på, hvordan de har tilgået og håndteret et isoleret scenarie kombineret med fokus på kommunikationen samt handlen ud fra alameringsprocedurer og evakueringsplaner.
Ved fullscale scenarier får alle deltagere tildelt en rolle – der kommer én ud i billetlugen eller informationen, der kommer to-tre livreddere på, og resten bliver trukket til side og får instrukser i, hvem der er tilskadekomne, hvilken ulykke der skal ske, og hvem der er andre gæster. Samtidig bliver der aftalt et tegn, som skal sætte ulykken i gang.
- I de store scenarier lader vi dagligdagen løbe lidt, så livredderne ved, at der kommer til at ske noget, men de ved ikke noget omkring hvad, hvem eller hvornår. På et tidspunkt giver vi så et skjult tegn til, at nu må dem, der er udpeget til at komme ud for en ulykke, gerne drukne eller falde ned af trappen, eller hvad der nu er aftalt. Og så forventer vi jo, at de handler ud fra de procedurer, vi har på området, forklarer Bo Brøchner.
Når det store scenarie har udspillet sig, er der evaluering igen, hvor livredderne fortæller om det, de har oplevet, og måden de har håndteret det på. Derefter får de andre deltagere mulighed for at fortælle om deres oplevelser, så der også kommer den viden ind om, hvad andre, der er vidner til situationen, oplever.
Træning skaber sammenhold
Et andet, men lige så vigtigt element af træningerne, er det sociale sammenhold, der bliver skabt til træningsaftenerne. De ligger ofte i forbindelse med personalemøder, og der er altid mulighed for at få en øl eller en sodavand bagefter.
Det er en prioritet, fordi træningerne er til for, at deltagerne bliver bedre til livredning, men sammenholdet er ifølge Bo en forudsætning for den psykologiske tryghed både i tilspidsede situationer og i hverdagen.
- De sociale relationer betyder meget for, hvordan vi har det på arbejdet, og når der sker ulykker – uanset om det er små eller store, er det enormt vigtigt, at vi stoler på og er trygge ved vores kolleger, så vi aldrig står alene med udfordringerne. Og her hjælper træningsaftenerne med at skabe tættere sociale relationer, så som vi så kan bruge fremadrettet i hverdagen, afslutter han.
Skrevet af Casper Holm
