Nej, det må man ikke, og det måtte en 24-årig kvinde sande, da hun tilbage i 2019 besøgte Sæby Svømmebad. Kvinden har siden indgivet en klage til Ligebehandlingsnævnet, da hun føler, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Ligebehandlingsnævnet har behandlet klagen, og de giver svømmebadet medhold.
Af Anita Leth Jensen, Danske Svømmebade
Da en yngre kvinde i 2019 træder topløs ind i Sæby Svømmehal, retter personalet henvendelse til hende og beder hende dække barmen til. Kvinden afviser, da hun på forhånd har kontaktet svømmehallen, og, ifølge kvinden selv, har fået et ja til at bade topløs.
Sæby Svømmebad siger, at der er tale om en misforståelse, da det kun er på udvalgte tidspunkter, at det er tilladt at bade uden badetøj.
Da den unge kvinde ikke selv har en badetop med, tilbyder svømmehallen hende at låne noget badetøj. Det afviser hun, ligesom tilbuddet om at opholde sig i svømmebadets sauna eller udendørs anlæg, også bliver afvist.
Kvinden og hendes mand kræver pengene retur, hvilket personalet siger ja til. Men i stedet for at forlade svømmebadet, går parret i wellnessafdelingen og tager plads i et boblebad, hvor der i forvejen sidder en gruppe mennesker. Endnu engang må personalet rette henvendelse til kvinden og bede hende tage passende badetøj på eller forlade stedet. Parret vælger herefter at forlade stedet, og svømmebadet refunderer deres billetter.
Afgørelsen: Kvinden blev ikke krænket
Kvinden bragte sidenhen sagen for Ligebehandlingsnævnet, hvor hun gjorde opmærksom på, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Kvinden blev af personalet gjort opmærksom på, at hun kunne komme på andre tidspunkter og bade nøgen. Dette var efter kvindens opfattelse dog en uacceptabel behandling, da hun ikke ønsker at bade sammen med nøgne mænd, og hun følte sig krænket i forbindelse med episoden.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at kvinden i den konkrete situation ikke blev udsat for ringere behandling i ligestillingslovens forstand, da udformningen af badetøj til mænd og kvinder er baseret på, at mænd og kvinder som udgangspunkt har forskellig fysisk fremtoning, samt at det er begrundet i blufærdighedshensyn. I vurderingen lagde nævnet også vægt på, at svømmebadet havde tilbudt kvinden at låne en badedragt eller bikinitop samt at opholde sig i svømmebadets udeanlæg. Kvinden fik derfor ikke medhold i klagen.
Sagen er interessant og principiel
Den konkrete sag kan få stor betydning for hele branchen, mener formanden for Dansk Svømmebadsteknisk Forening, Lars Norring, for i praksis er der ikke noget i lovgivningen, der forhindrer kvinder i at bade topløse.
- Det stiller svømmebadene i en svær situation, hvis en kvindelig gæst insisterer på at gå i svømmehallen topløs. Der kan være andre gæster i svømmehallen, der oplever, at en topløs kvinde er over deres blufærdighedsgrænse. I sager, hvor henstillinger fra personalet ikke har den ønskede effekt, har vi nu afgørelsen fra denne sag at lægge os op ad, og det skulle gerne gøre fremtidige diskussioner om emnet nemmere, siger Lars Norring.
Den principielle afgørelse i sagen er ikke den eneste interessante vinkel på denne sag, mener Lars Norring.
- Det er interessant, at vi på den ene side oplever gæster, der helst klæder om på toilettet, fordi de ikke bryder sig om at klæde om sammen med andre. Samtidig er der en gruppe, der har et ønske om at bade topløs eller nøgen. Begge behov skal vi på en eller anden måde forsøge at imødekomme til alles tilfredshed. Det er en interessant diskussion, hvordan vi gør det, slutter Lars Norring.
Læs med i magasinet Svømmebadet, når vi i 2021 dykker endnu længere ned i lovgivningen fra 2008 omkring nøgenbadning i svømmebadene.
