Når svømmehallen bliver en arbejdsplads under pres

Hvis du er fast læser af Svømmebadet, vil du i det seneste par år være faldet over flere artikler, der på den ene eller anden måde handler om uroskabende gæster i svømmehallen.

Sagen er nemlig den, at flere svømmehaller har måtte indføre såkaldte tryghedsvagter, fordi en række gæster ikke har kunnet opføre sig ordentligt.

Seneste eksempel kommer fra Badeanstalten Spanien i Aarhus. Her har personalet i flere år oplevet stigende uro og konflikter, og i sommermånederne blev der indført daglige vagter for at beskytte medarbejderne.

Ifølge et svar fra Aarhus Kommune har badeanstalten brugt 146.000 kroner på vagter alene i juli og august 2025. Politiet har desuden været tilkaldt tre gange inden for det seneste halve år.

Episoderne spænder fra verbale trusler til decideret chikane, typisk når gæster nægter at følge regler om hygiejne eller bliver bedt om at forlade bassinet.

- Det er tragisk læsning, udtalte Steffen Wich (S), næstformand i Kulturudvalget i Aarhus Kommune til TV2 Østjylland, da sagen kom frem.

Han understregede i samme forbindelse, at ingen bør føle sig truet på arbejde, og at kommunen har et ansvar for at sikre tryghed i offentlige faciliteter.

En landsdækkende udfordring

Problemet er ikke isoleret til Aarhus.På Fyn har flere svømmehaller – blandt andet i Odense og Nyborg – indført såkaldte tryghedsvagter. I Nyborg blev beslutningen truffet efter en række episoder, hvor personalet blev verbalt overfaldet og truet.

Situationen kulminerede i sommeren 2024, hvor en livredder blev truet, og svømmehallen måtte hyre et vagtselskab til en årlig udgift på over 350.000 kroner.

Også i Odense har utryghed været et tema. Her har man diskuteret teknologiske løsninger som ansigtsgenkendelse
for at holde uromagere ude. Forslaget kom efter episoder, hvor grupper af badegæster nægtede at følge regler og
optrådte truende over for personalet.

Et presset arbejdsmiljø Fælles for mange af konflikter er, at de typisk opstår, når personalet håndhæver regler om hygiejne, sikkerhed eller adfærd.

For nogle gæster bliver en henstilling om at tage bad eller bruge badeble opfattet som en provokation. Ifølge
fagforbundet FOA er der tale om en tendens, hvor ”lunten er blevet kortere”, og hvor små uenigheder hurtigt eskalerer til trusler eller vold.

For svømmehallerne betyder udviklingen øgede udgifter til sikkerhed og et presset arbejdsmiljø. Når en kommunal
svømmehal som Badeanstalten Spanien må bruge næsten 150.000 kroner på vagter i to måneder, går det direkte ud over driftsbudgettet.

Det er ”sure penge”, som kunne være brugt på vedligeholdelse eller nye tilbud til gæsterne, påpeger politikere
i Aarhus ifølge TV2 Østjylland.

Christiansborg reagerer
Udfordringen har vundet genlyd på Christiansborg, som i juni vedtog en tryghedspakke, der bl.a. gør det muligt for politiet at give opholdsforbud til personer, der udviser utryghedsskabende adfærd.

Mens tryghedspakken implementeres i praksis, er det ifølge Danske Svømmebade vigtigt, at vi som branche bliver ved med at italesætte udfordringen.

Foreningen går derfor forrest i forhold til at udbrede kendskabet til diverse konflikthåndteringsprincipper og træning af svømmebadspersonalet.

Derudover fremhæver Danske Svømmebade, at vi i fremtiden skal sikre et endnu tættere samarbejde med
politiet og tænke i teknologiske løsninger som adgangskontrol og kameraovervågning.

- Svømmehaller er en vigtig del af danskernes fritidsliv. Hvis trygheden forsvinder, risikerer vi at miste et centralt folkesundhedstilbud. Derfor er det afgørende, at både kommuner, politi og branchen finder fælles løsninger, før problemet vokser yderligere, siger Mette Bendstrup, formand for Danske Svømmebade.