Strokedagen 2026 – Sæt kryds i kalenderen!



Den 12. maj 2026 sætter vi igen fokus på stroke i hele Danmark. Vil du være med til at øge kendskabet til symptomerne og redde liv? Læs mere om, hvordan du kan bidrage – som arrangør, oplægsholder eller deltager.

Deltag i den landsdækkende Strokedag 2026

Strokedagen er en landsdækkende oplysningsdag med ét klart formål: at øge danskernes kendskab til stroke (blodprop eller blødning i hjernen), så flere kan genkende symptomerne og handle hurtigt. Jo hurtigere man ringer 1-1-2, jo større er chancen for at redde liv og mindske varige mén.

 

8 ud af 10 danskere kender mindst ét symptom på stroke

Den seneste måling af kampagnen viser, at flere og flere danskere kender symptomer på et stroke. I alt kan 8 ud af 10 danskere (79 % af befolkningen) uhjulpet nævne mindst ét symptom på stroke. Før kampagnelancering i 2019 gjaldt dette kun 4 ud af 10 danskere (41 % af befolkningen). Vi fortsætter med at køre Stræk, Snak, Smil-kampagnen, og målet er, at endnu flere dansker reagerer straks ved at ringe 1-1-2, hvis de oplever symptomer på stroke, så flere kan overleve stroke til et godt liv.

8 ud af 10 danskere kender mindst ét symptom på stroke

Hvordan kan du bidrage?

 

Strokedagen har til formål at øge danskernes kendskab til stroke, så flere bliver i stand til at genkende symptomerne på stroke og forstår vigtigheden af straks at ringe 1-1-2. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at afholde arrangementer og til rekruttering af fagpersoner til at holde oplæg rundt i landet.

Der er mange måder at være med på – både som arrangør, deltager og formidler:

  • Afhold et arrangement i jeres lokalområde, svømmehal, forening eller institution
  • Rekruttér fagpersoner til at holde oplæg om stroke og førstehjælp
  • Del budskabet på sociale medier og i jeres netværk
  • Skab opmærksomhed med plakater, quizzer eller små aktiviteter

Hjernesagen står klar til at hjælpe med planlægning, materialer og koordinering. I kan allerede nu tilmelde jeres arrangement og få sparring til idéer og indhold.

Hvordan kan du bidrage?

Mød de ramte

På hjemmesiden kan du møde de ramte, og se og høre deres historier fra dem selv. De fortæller dem nemlig på video.

Besøg stand til Lægedagene 2025

Hvis du skal til Lægedagene i Bella Center Copenhagen i uge 46, så kom forbi og møde Dansk Råd for Genoplivning i udstillingsområdet. Her står vi klar til at facilitere dialog og vidensdeling inden for strokeområdet, ligesom du kan quizze og teste din viden om stroke med vores daglige konkurrencer. Formålet med vores stand er at optimere erkendelse af stroke og vigtigheden i straks at ringe 1-1-2 til særligt almen lægepraksis.

Casper Holm Skrevet af Casper Holm