To nye bestyrelsesmedlemmer bydes velkommen i Danske Svømmebade.



Fra venstre mod højre: Mads Ramsing, Bibi Steinfurth, Niels Lauritsen, Lone Madsen, Eddie Kjær Larsen, Liselotte Jakobsen, Carsten Heuck Jørgensen, Jesper Misfeldt, Peter Thygesen, Mette Bendstrup

For et par uger siden bød velkommen til Bibi Steinfurth og Niels Lauritsen, de nyeste medlemmer af vores bestyrelse. Med sig bringer de ikke blot en frisk bølge af passion, men også uvurderlig ekspertise, som vil være afgørende for foreningens fremtidige projekter.

Bibi Steinfurth bringer en omfattende erfaring fra Rambøll i Vejle, hvor hun specialiserer sig inden for HVAC (Heat Ventilation Aircondition Control) og teknikker til vandbehandling i svømmebade. Niels Lauritsen medbringer sin baggrund og viden fra spa og wellnesssektoren, og har senest spillet en afgørende rolle i etableringen af en spa og wellness netværk.

Læs mere om dem nedenfor.

Niels Lauritsen, Teknisk Chef fra Hotel Vejlefjord

Niels er en af de nyeste tilføjelser til bestyrelsen. Han medbringer sin baggrund og viden fra spa og wellnesssektoren, og har selv haft god gavn af at være en del af foreningens netværk. Senest har han spillet en afgørende rolle i etableringen af en spa og wellness netværk, et initiativ, der tilbyder medlemmerne en dybere forståelse og tilgængelighed af spa- og wellnessrelaterede aktiviteter og viden.

Han ser stor værdi i at dele erfaringer og læring med hinanden, ikke kun for at undgå fejl, men for at blive stærkere sammen. Hans vision for foreningen og netværket er at gøre foreningen endnu stærkere indenfor spa og wellness, fordi han ser et behov for dette hos mindre steder der udbyder disse. Desuden ser han en stor styrke i at samle disse i foreningen fordi der også er en større efterspørgsel af viden i disse områder hos større svømmeanlæg der udvider.

Niels vision er at styrke foreningens rolle inden for spa og wellness, specielt for mindre udbydere og større svømmeanlæg, der gerne vil erfaringsudveksle. Han opfordrer alle til at udforske de mulighederne, netværket tilbyder – Ved at udveksle erfaringer og ikke at se hinanden som konkurrenter, kan vi hver især blive stærkere i fællesskab.

Niels Lauritsen, Teknisk Chef fra Hotel Vejlefjord
Bibi Steinfurth, Konsulent ved Rambøll

Bibi er nytilkommen i bestyrelsen som suppleant, og bringer en omfattende erfaring fra Rambøll i Vejle, hvor hun specialiserer sig inden for HVAC (Heat Ventilation Aircondition Control) og teknikker til vandbehandling i svømmebade. Med en ingeniørbaggrund fra Aarhus og en passion for det dynamiske samspil mellem de forskellige interessenter i svømmebadsprojekter, bidrager Bibi med en dyb forståelse for, hvordan man effektivt navigerer i komplekse byggeprojekter.

Hendes engagement i branchen er drevet af en ambition om at skubbe grænserne for, hvad der er muligt inden for bæredygtig design og drift af svømmeanlæg, med målet om at levere gode langsigtede projekter til samfundet og miljøet. Det ønsker hun ved at sætte fokus på at skabe energieffektive løsninger, og fremadrettet vil værktøjet LCA også være en del af de bæredygtige til- og fravalg i projekterne. LCA er en engelsk forkortelse af livscyklusvurdering, der vurderer, er potentielle miljøpåvirkninger og ressourceforbrug der er forbundet med et produkt eller en service. (Kilde: https://lca-center.dk/hvad-er-lca/)

Hendes faglige kompetencer strækker sig fra praktisk erfaring med 3D-projektering, energioptimering, samspil på tværs af fag og bæredygtighed, til en dybere forståelse af, hvordan disse områder kan integreres for at skabe mere bæredygtige og effektive svømmeanlæg. Derfor er hun motiveret for at bidrage til bestyrelsesarbejdet med sin vision om at fremme 3D-projektering og energioptimering, samt forsimple bæredygtighedsbegrebet og LCA indenfor svømmebade så det er let at gå til i de enkelte svømmebade. Ydermere glæder hun sig til at være med til at styrke foreningens diversitet og ekspertise inden for nicheområdet af projektering og at arbejde for de bedste løsninger indenfor branchen, uanset hvilken type anlæg man står med.

Bibi Steinfurth, Konsulent ved Rambøll

Hver især deler de en motivation og passion for foreningens arbejde og glæder sig til at bringe deres viden og kompetencer i spil i foreningens fremtidige projekter.

Skrevet af Nadja Joensen