»I valgkampen hjælpes de gode viljer velvilligt på vej af ranglister og politiske signaler fra idrættens hovedorganisationer. Det er aldrig rart at komme ud som nummer 47 eller 93 på listen over idrætskommuner, hvis nabokommunen tilmed ligger højere. Derfor er valgtemaerne på idrætsområdet oftest løfter om nye idrætsfaciliteter eller bedre forhold for foreningerne.«
Sådan skriver Henrik Brandt, som er direktør for Idrættens Analyseinstitut, i et debatindlæg i Jyllands-Posten. Han mener, at det er kompliceret at føre en tydelig kommunal valgkamp på idrætsområdet.
Stort set alle politikere mener, at idræt og foreningslivet er vigtigt, men han peger på, at når politikerne dyster om at love flere penge og flere faciliteter, så er det svært at se en logisk sammenhæng mellem en kommunes serviceniveau og den faktiske idrætsdeltagelse. Det handler om kulturelle, ledelsesmæssige og menneskelige forhold – samtidig med, at der bør sættes ind på bl.a. tværgående samarbejder for at udnytte faciliteterne bedre.
Henrik Brandt mener også, at der i kommunerne mangler forståelse for, at bedre idrætstilbud til særlige målgrupper kræver andre værktøjer end den klassiske foreningsidræt, og der »hersker en vis blindhed for mulighederne for at inddrage private aktører«.
Summen af det får Henrik Brandt til at drage denne konklusion:
»Ofte kunne kandidaterne altså med fordel supplere de traditionelle løfter om flere faciliteter og bedre tilskudsordninger for foreningslivet med løfter om også at arbejde for nye metoder og bredere interessentinddragelse og fokus i idrætspolitikken. Ofte vil sådanne løfter være mere effektive og billigere i drift end de traditionelle valgløfter.«
Erling Madsen
Billedtekst – Henrik_Brandt/
Henrik Brandt fra Idrættens Analyseinstitut mener, at kommunalpolitikerne fremfor alene at love flere idrætsfaciliteter også bør have fokus på nye metoder: »Ofte vil sådanne løfter være mere effektive og billigere i drift end de traditionelle valgløfter.« (Arkivfoto: Erling Madsen).
