Menu
Danskerne er verdensmestre i tillid. Ingen befolkning har større tillid til hinanden, vores institutioner og autoriteter end danskerne, og netop derfor vækker det også opsigt, når flere svømmebade oplever, at gæster i stigende grad udfordrer tilliden og sætter spørgsmålstegn ved svømmepersonalets autoritet.
Det kunne f.eks. være, når badende bevidst ignorerer og bagatelliserer svømmehallernes regler for afvask, eller når gæster erklærer sig uenige i svømmebadets ordensreglement eller politik for brug af Happy Nappy.
Normbrud kræver konsekvenser
Når regler i stigende grad brydes, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at tilliden til institutionen og autoriteterne er dalende. Det er ofte et udtryk for manglende konsekvenser, påpeger Gert Tinggaard Svendsen, der er professor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i tillidssamfundet og autoriteter:
- Selv i et tillidssamfund vil der være nogle ‘free riders’, der springer over, hvor gærdet er lavest, og som tolker regler uden konsekvenser som værende valgfrie. Fordi tilliden til hinanden i Danmark er høj, er det de færreste retskafne mennesker, der er villige til at konfrontere et andet menneske, hvis ikke institutionen – i dette tilfælde svømmehallerne – går forrest og viser et eksempel.
Målt på hele samfundet er der nemlig ikke noget, der peger på, at danskerne er blevet mindre tillidsfulde og lydhøre de senere år. Når et stigende antal brugere udfordrer reglerne mere end tidligere, kan en mulig forklaring derfor være, at danskernes generelle syn på og fortolkning af regler har ændret sig.
Vil man de mange normbrud til livs, kræver det, at man som svømmehal genopretter de fælles normer – blandt andet ved hjælp af dialog og eventuelle konsekvenser:
- Først dialog – men hvis ikke det virker, må der følge sanktioner. Sanktioner, der kan spænde fra tydelig påtale og konsekvent bortvisning ved gentagelser til belønning af de gæster, der følger reglerne.
Svømmehallen skal sende et klart signal om, at det her er vigtigt, og at det aldrig må blive et let valg at bryde reglerne.
Gør de det, bliver det samtidig lettere for de retskafne brugere af svømmebadet selv at skride ind ved normbrud og blive en del af løsningen, siger Gert Tinggaard Svendsen.
AU-professoren understreger, at det ikke handler om, at danskerne er blevet dårligere mennesker, men om at normer kræver vedligeholdelse. Ændringer af normer kræver “tough-riders” – en autoritetstype, der går forrest i at håndhæve reglerne – som i starten typisk vil være svømmehallens personale.
Uden konsekvenser bliver det for mange nemlig rationelt at vælge de lette løsninger, og tough-ridernes rolle er her at opdrage regelbryderne og træne samfundssindet, afslutter han.