Rollen som leder i svømmebadet er under hastig udvikling og kommer i stigende grad til at handle om udvikling, servicering af brugere og ikke mindst skabelsen af gode idrætsoplevelser.
Danske Svømmebade har på den baggrund indgået aftale om en uddannelse målrettet alle ledere og medarbejdere på fremtidens idræts- og fritidsfaciliteter i samarbejde med IFFD, Lokale & Anlægsfonden, Syddansk Universitet og HI.
Uddannelsen indgår som en del af den samlede uddannelsesstrategi på idræts- og fritidsområdet og omfatter ovenstående partnere.
Partnerskabsaftalen har til formål at:
At få flere ledere og medarbejdere uddannet bedre, for at flere danskere derved kan få glæde af at kunne dyrke idræt i bedre drevne idræts- og fritidsfaciliteter.
Sikre et udbud af et samlet kompetence- og uddannelsesforløb for ledere og medarbejdere på idræts- og fritidsfacilitetsområdet af høj kvalitet, der lever op til branchens ønsker og krav.
Uddannelsen udbydes af Idrættens Udviklingscenter (IUCE)
Læs mere om uddannelsen her