Hvordan kan vi skabe læring fra tidligere svømmehalsbyggerier og bruge dem aktivt i nye?



Hvordan kan vi skabe læring fra tidligere svømmehalsbyggerier og bruge dem aktivt i nye?

Det var en af de ting, der var i fokus, da Danske Svømmebade den 27. august afholdt temadag i de flotte nye omgivelser i Svømmecenter Vesthimmerland.

Svømmecenter Vesthimmerland: Fra vision til virkelighed

I hjertet af Vesthimmerlands Kommune åbnede man i august 2024 en splinterny svømmehal. Byggeriet har været længe undervejs og har affødt mange tanker og overvejelser blandt de involverede parter. Læs med her og bliv klogere på, hvordan processen er blevet grebet an i praksis.

 

Af Casper Holm, Danske Svømmebade

Hvordan kan vi skabe læring fra tidligere svømmehalsbyggerier og bruge dem aktivt i nye?

Det var en af de ting, der var i fokus, da Danske Svømmebade den 27. august afholdt temadag i de flotte nye omgivelser i Svømmecenter Vesthimmerland.

Svømmecenteret rummer bl.a. et 50 meter bassin, et børnebassin samt et varmtvandsbassin og er skabt med fokus på bredden frem for eliten.

Det fortalte bygherrerådgiver Peter Staun fra Vesthimmerlands Kommune på temadagen i Aars.

Han tilføjede, at centret er tænkt som første skridt i en større plan for området, hvor der på sigt kan tilføjes faciliteter som en f.eks. en ny skole og en ny idrætshal.

- Visionen er at skabe et levende sted med mangfoldige tilbud. Det har været tanken, at idræt og fritid skal gå hånd i hånd med lokal forankring og brugerinvolvering, lød det bl.a. fra Peter Staun.

Svømmecenter Vesthimmerland: Fra vision til virkelighed

Brugerinddragelse som nøgle

En af de mest interessante aspekter ved projektet har været den omfattende brugerinvolvering, man har gennemført i løbet af processen.

Peter Staun og hans folk nedsatte tidligt i forløbet syv forskellige brugergrupper – herunder bl.a. ældrerådet, handicaprådet samt ansatte i svømmecenteret – som blev involveret flere gange i løbet af processen.

Deres input førte til konkrete ændringer i designet, som f.eks. et ønske om at fremme udsynet fra foyeren til bassinerne, der ikke var med i de oprindelige tegninger.

Efter en grundig gennemgang af de indkomne kommentarer blev et endeligt tilbud evalueret af kommunens teknikerteam og bedømmelsesudvalg.

Ifølge Peter Staun er sådan en inddragelsesproces helt afgørende for, om en svømmehal efterfølgende bliver en succes.

- Det er mit indtryk, at vi har formået at udvikle et slags ejerskab fra de forskellige brugergruppers side. De er blevet hørt, og vi har reageret på deres forslag. Vi har haft en fælles mission, og det har bare være superfedt, sagde Peter Staun.

Brugerinddragelse som nøgle

Udfordringer og læring

Selvom projektet nu står færdigt, har vejen dertil ikke været uden bump.

Udbudsprocessen, som blev gennemført som EU-udbud med totalentreprise, tog næsten halvandet år og blev af Peter Staun beskrevet som meget lang og kompliceret.

Han nævnte bl.a., at kravene til entreprenørerne var for høje, og at det har givet anledning til refleksioner om, hvordan fremtidige projekter kan forbedres.


Peter Staun pegede desuden på, at man fremover bør være skarpere på energibesparelser og mere fleksibel i kravene til referencer. Han fremhævede også, at udvælgelsen af rådgivere kunne have været bedre, og at tidsrammen bevidst blev udvidet som følge af stigende materialepriser under krigen i Ukraine.

Udfordringer og læring

Drift og dagligdag

Jeppe Severinsen, den daglig leder af Svømmecenter Vesthimmerland, deltog også på temadagen og fortalte, hvordan han har oplevet selve driften, efter svømmehallen er blevet færdig.

Her fremhævede lederen indledningsvist, at driften kører rigtig godt, men at man selvfølgelig har oplevet nogle børnefejl undervejs. Det har bl.a. vist sig, at livredderne har skulle spille en lidt større rolle i billetsalget, end man egentlig havde tiltænkt og planlagt. Derudover har nogle lamper i saunaen givet problemer, da man valgte en billigere løsning for at holde budgettet.

Jeppe fortalte desuden, at centret har et driftsbudget på omkring syv millioner kroner, hvoraf fire millioner skal hentes via entreindtægter og tre millioner via udlejning og events. Målet er at få økonomien til at balancere, men det bliver en udfordring, erkendte Jeppe Severinsen på temadagen.

Tidlig lukning og tekniske fejl

Trods den flotte åbning og positive modtagelse blev centret ramt af tekniske problemer, da man ved 1-års gennemgangen i marts 2025 konstaterede fejl på de to store udligningstanke, som styrer vandstanden i bassinerne.

Epoxybelægningen indvendigt i tankene skallede af og krævede en omfattende reparation, hvor tankene skulle tømmes, tørres, behandles og hærdes, før de kunne fyldes igen.


Kommunen har derfor været nødt til at lukke svømmehallen midlertidigt hen over sommeren i seks uger. Det har naturligvis skabt frustration, men der har generelt også været forståelse for, at fejl og mangler kan opstå i nye byggerier.

Et fælles projekt med fremtidsperspektiv

På trods af udfordringerne ved 1-års gennemgangen er både Peter Staun og Jeppe Severinsen meget stolte over ”deres” nye svømmehal.


Og det kan de med rette være. Svømmecenter Vesthimmerland er nemlig mere end blot en ny bygning – det er et symbol på flot samarbejde, lokalt engagement og viljen til at skabe noget varigt for borgerne i Aars og omegn.

Selvom der har været udfordringer undervejs, er det tydeligt, at både kommune, brugere og rådgivere har lært og udviklet sig gennem processen.

Det var i hvert fald hovedbudskabet fra Peter Staun og Jeppe Severinsen, som gladeligt viser anlægget frem og fortæller om processen til alle, der skulle have interesse for det.

Casper Holm Skrevet af Casper Holm
Relaterede nyheder
Temadag en stor succes: 160 mødte op for at blive klogere på godkendelse

Også i frokostpausen blev der diskuteret livligt.

Læs mere
Temadag om tilsyn var en stor succes

Den 25. januar var der temadag i Faxe Svømmehal om det obligatoriske tilsyn, der skal føres med svømmehaller for at sikre, at de lever op til bekendtgørelsen.

Læs mere