Forlængelse af livredderprøver



Pga. restriktioner og nye nedlukninger forlænges udløbsdatoen livredderprøverne. 

Grundet de nye nedlukninger og restriktioner af svømmehaller over hele Danmark, er det besluttet at forlænge udløbsdatoen livredderprøverne. Det betyder, at alle som skulle have været op til en ny prøve i perioden fra 9. december og frem vil få forlænget deres nuværende prøvebevis og få dispensation til fortsat at have en gyldig prøve når svømmehallerne åbner igen.

For alle, der har aflagt en af nedenstående livredderprøver inden for det seneste år, er gyldigheden af prøven forlænget til og med den 6. april 2021.

Det er gældende for følgende prøver;

  • Erhvervslivredderprøven
  • Bassinlivredderprøven
  • Underviserprøven
  • Åbent-vand underviserprøven
  • ILS åbent-vand livredderprøven

Når svømmehallerne åbner og der igen kan afvikles livredderprøver, henviser vi til at følge de retningslinjer der er udarbejdet til afvikling af livredderprøver, så de tilrettelægges i overensstemmelse med myndighedernes anbefalinger og retningslinjer. 

Du finder retningslinjerne her

Skrevet af Maj-Britt Marschall