DSF søger afklaring på udendørs svømmefaciliteter



Hvornår må landets friluftsbade og svømmesøer åbne dørene for sæsonens første gæster? Det søger DSF svar på i forlængelse af regeringens genåbningplan.


Af Casper Holm, Dansk Svømmebadsteknisk Forening


I torsdags fremlagde regeringen sin plan for den trinvise genåbning af Danmark, og i Dansk Svømmebadsteknisk Forening undrer og ærgrer vi os over, at svømmebade og badelande er placeret i fase 4, og derfor først får lov at åbne til august.


Med vores høje hygiejnestandard og skrappe krav til rengøring, mener vi nemlig, at vores medlemmer kan håndtere en ansvarlig genåbning. Derfor var det lidt af en mavepuster, da vi hørte, at svømmebadene først kan se frem til at åbne i august.

Vi har siden nedlukningen af Danmark været i tæt kontakt med myndighederne omkring regler, retningslinjer og anbefalinger. I de seneste uger har vi indgået i et sektorfælleskab med andre aktører fra idrætsområdet, hvor vi har videregivet vores anbefalinger til en sikker genåbning. Det fortsætter vi med.

I går deltog vi i et møde med kulturministeriet, hvor vi fik præciseret retningslinjerne for fase to af genåbningen. I de kommende dage vil vi søge afklaring på, om friluftsbade, havnebade, svømmesøer og badeanlæg på campingpladser, hoteller mv. også først må åbne til august.

Vi fortsætter med andre ord arbejdet med at skabe gode og tydelige retningslinjer for, hvordan vi passer på vores gæster og medarbejdere, når vi må åbne.

Og vi melder selvfølgelig noget ud, så snart vi har en afklaring fra myndighederne.

Casper Holm Skrevet af Casper Holm
Relaterede nyheder

Teknologisk Institut er kommet med en række anbefalinger i forhold til, hvordan man kan håndtere sit svømmeanlæg, mens sundhedssituationen medfører lukkede faciliteter.

Læs mere
Dansk Svømmebadsteknisk Forening er i dialog med kulturministeren

Fase to af genåbningen af Danmark er på trapperne. Dansk Svømmebadsteknisk Forening bidrager med vejledning til genåbningen af de danske svømmebade. I den forbindelse har vi haft møde med kulturministeren.

Læs mere
Landets svømmehaller skal genåbnes tidligere end planlagt

Ud fra et økonomisk og sundhedsmæssigt perspektiv er det afgørende vigtigt, at landets svømmebade åbnes på denne side af sommerferien. Sådan lyder det fra Dansk Svømmebadsteknisk Forening og IFFD.

Læs mere
DSF giver opdatering vedr. genåbning af friluftsbade

Her kommer seneste nyt i forbindelse med den glædelige nyhed om, at friluftsbade kan åbne som en del af fase 2 af genåbningsplanen for Danmark.

Læs mere